Danmark vil i fremtiden have seks datacentre i 2030 - og ni i 2040, som i gennemsnit har et effekt-forbrug på 150 MW alene for drift af it-udstyr.
Det betyder et samlet elforbrug i datacentre på dansk grund på cirka 7 TWh i 2030 og 11,4 TWh i 2040, hvilket svarer til 20 og 33 pct. af det samlede elforbrug for 2017.
Det forudser Cowi i en ny rapport om netop datacentre, som rådgiveren har udarbejdet for Energistyrelsen som del af Energistyrelsens basisfremskrivning 2018 .
Cowi-analysen skal kaste lys over potentialet for store datacentre i Danmark og deres rolle i det danske el- og varmenet.
Ifølge rapporten kan store dele af det danske fjernvarmeforbrug potentielt dækkes af overskudsvarme fra datacentrene, når de nu alligevel er her. Der skal dog være en række betingelser til stede for, at dette sker.
Halvdelen af fjernvarmen kan komme fra datacentre
Det laver meget varme at have de store serverhaller kørende, og denne overskudsvarme kan bruges som varmekilde til store elvarmepumper, der producerer varme til fjernvarmeselskaberne.
Cowi konkluderer, at der ikke er stort udsving i datacentrenes elforbrug og overskudsvarmeproduktion.
De har derfor kigget på potentielle placeringer både på Fyn og i Jylland, hvor opførelsen af datacentre allerede er planlagt. Ud af de ni potentielle placeringer var de otte af dem rentable for at indpasse overskudsvarme.
Rapporten understreger dog, at der her er tale om generelle vurderinger, og at det enkelte systems rentabilitet vil kræve en dybere analyse.
Et datacenter på 150 MW forventes som eksempel at kunne levere omtrent 4.300 TJ til Fjernvarme Fyns system, hvilket svarer til 45 pct. af den årlige varmeproduktion.
Hvis datacenterets overskudsvarme bliver prioriteret over affald, kan tallene komme helt op på 5.100 TJ - eller 54 pct. af den totale varmeproduktion.
Anderledes krav
Mens it-udstyret generelt står for 95 pct. af datacentrenes elforbrug, så bliver det meget dyrere at nedkøle serverne, hvis det danske sommervejr pludselig for alvor sætter ind.
Samtidig skal der også tages hensyn til både skat, elpriser, risiko for naturkatastrofer, forsyningssikkerhed og en række andre parametre. Samlet set er Danmark mest attraktiv, men Sverige og Irland er ikke langt bagefter, vurderer Cowi.
Uanset hvad vil etableringen af datacentre have så stor påvirkning på markedet, at både kraft-varmeværker og affaldsforbrændingsanlæg risikerer at skulle tilpasse deres produktion efter den kommende nabo.
Fremtidssikring
Både el- og varmetallene ligger i en størrelsesorden, som vi slet ikke endnu kan genkende i Danmark, men det er et område, der er i enorm udvikling.
Apple har varslet, at deres datacenter i Viborg vil gå fra et effektforbrug på 7 MW til 30 MW fra 2019 til 2024.
Datacentrene er vigtige, da vi på verdensplan simpelthen producerer og forbruget flere og flere data.
Når mængden af data udvikler sig eksponentielt, er det er derfor nødvendigt med datacentre.
Især indførelsen af cloud-services har gjort datacentre vigtige, da både lagring og udregninger før skete lokalet på den enkelte maskine, hvorimod meget i dag kan klares på dedikerede cloud-servere i datacentre.
Er man nysgerrig omkring datacentre, så har Google en side, hvor de forklarer yderligere.
