I disse tider med stort forbrug af håndsprit og hyppig håndvask, får man nemt tør og revnet hud. Det kan den nye lanolinsalve fra WeeCare råde bod på. Den er egnet til områder med udsat eller tør hud, og er god til at reparere ødelagt hud.

Denne salve er fremstillet i Danmark af 100% naturlige ingredienser. Bestil din Lanolinsalve her.

Overdreven brug af håndsprit og andre desinfektionsmidler er ikke en god ide, for også de nyttige bakterier, der normalt er i overtal, dræbes af disse midler. Overdreven desinfektion kan skade vores immunforsvar, medvirke til antibiotikaresistens og forurene miljøet. Kilde: Samvirke, 27. maj 2019.

 

 

 

Solgar har nu fået deres stærke 1000 mg C-vitamin på markedet i Danmark. Dette tilskud indeholder 1000 mg L-ascorbinsyre pr. kapsel og er dermed vores stærkeste tilskud af C-vitamin. Bestil 1000 mg C-vitamin her.

 

 

 

Nyt tilskud i Danmark: Glutathione

Måske har du læst om kosttilskuddet glutathione på websites om helse. Glutathione er sammensat af de tre aminosyrer glutaminsyre, cysteine og glycin. Det dannes naturligt i både dyr og planter, men produktionen reduceres med alderen. Indtagelse af bl.a. kål, asparges og avocado fremmer dannelse af glutathione.

Som kosttilskud har glutathione hidtil ikke været på markedet i Danmark, men det er det nu i form af L-Glutathione fra Solgar. Læs mere og bestil L-glutathione her.

 

 

 

Godt nyt: Fødevareminister Mogens Jensen indfører nu forbud mod fluorstoffer i fødevareemballage.

Fluorstoffer er blevet tilsat i nogle typer papir- og papemballage til fødevarer for at gøre dem fedt- og vandafvisende. Bl.a. bagepapir, burgerpapir, madpapir, muffinforme, paptallerkener, pizzabakker og popkorn-emballage kan indeholde fluorstoffer. De giftige fluorstoffer kan vandre over på de fødevarer, som de kommer i kontakt med. Fluorstoffer er bl.a. sat i forbindelse med:

• hovedpine
• ledsmerter
• muskelsmerter
• cancer
• nedsat intelligens
• demens
• nedsat immunforsvar
• nedsat dannelse af melatonin og søvnproblemer

Allerede om en måned (1. juli 2020) træder forbuddet i kraft.

Referencer:

• Landbrugsavisen 28. maj 2020
• Developmental Fluoride Neurotoxicity: A Systematic Review and Meta-Analysis

Desværre omfatter forbuddet ikke fluor i tandpasta og andre tandplejemidler, hvor der ofte tilsættes fluor. Udover at skade brugeren, så kommer fluor fra tandpasta via kloakledninger ud i vandmiljøet til skade for de organismer, der lever dér. Tandpleje uden fluor finder du hos Helseudsalg.dk her.

Vandafvisende tekstiler og teflon-belagt køkkengrej indeholder også fluor, så det anbefales at undgå disse.

Med begrænsninger i eksponering for fluor kan vi forvente bedre sundhed og højere intelligens i befolkningen fremover.

 

I det italienske børnevaccinationsprogram anvendes Priorix Tetra vaccinen mod mæslinger, fåresyge, røde hunde og skoldkopper. Organisationen Corvelva, der er søsterorganisation til danske VaccinationsForum, besluttede, at få lavet en uvildig analyse af denne vaccine.

Prøver af vaccinen blev sendt til et akkrediteret laboratorie og analyseret. Resultaterne var alarmerende. I nogle af prøverne var der mangelfuldt indhold af de sygdomsfremkaldende organismer (såkaldte antigener), der skal fremkalde immunrespons. Hvad værre var, så blev der fundet høje mængder af DNA fra humane fosterceller. Humane fosterceller, der tages fra aborterede fostre, anvendes til dyrkning af antigener. Koncentrationen af humant DNA var op til 300 gange højere, end hvad EMA (det europæiske lægemiddelagentur) anser for sikkert. Dette vidner om mangelfuld produktionskontrol.

Problemet med humant DNA i vacciner er, at det kan påføre vaccinemodtagerne autoimmune sygdomme, DNA-skader og cancer.

MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, der anvendes i Danmark, er produceret med samme cellekulterer og efter samme produktionsmetode som Priorix Tetra.

Kilder:

• Corvelva
• Dr. Theresa Deisher
• VaccinationsForums nyhedsbrev, juni 2020

 

Dr. Judy Mikovits beretter om corona-virus i den nye dokumentar Plandemic. Hun er en erfaren virus-forsker, og blev kendt i 90-erne for hendes arbejde med HIV-virus, der bidrog til udvikling af en effektiv behandling af denne virus-infektion. Nogle interessante informationer i dokumentaren er:

• Der findes ingen effektiv vaccine mod RNA-virus. Corona er en RNA-virus. Man skal ikke forvente, at de vacciner, som forsøges udviklet mod corona-virus bliver effektive.
• I Italien ramte Covid-19 corona-virus særlig hårdt. Judi Mikovits forklarer det med, at man her anvendte en utestet influenza-vaccine primo 2019, der var dyrket på hundevæv. Hunde har generelt meget corona-virus, der kan forurene en vaccine. (Et forsøg har desuden vist, at influenza-vaccine giver 4,4 gange højere forekomst af andre virusinfektioner i luftvejene og er ineffektiv mod influenza. Ref: B. J. Cowling et. al.)
• Malaria-medicinen hydroxychloroquine kan afhjælpe infektion med corona-virus, og er måske den mest effektive medicin mod denne virus. Men hydroxychloroquine er opfundet for mange år siden og patentet er udløbet, så medicinalindustrien tjener ikke meget på det. I stedet satses på udvikling af en in-effektiv vaccine, der kan patenteres og blive en indbringende forretning, hvis ellers man kan få nogen til at lade sig vaccinere. I USA er sundhedsvæsenet så korrumperet, at læger kan miste deres autorisation, hvis de behandler corona-patienter med hydroxychloroquine.
• Immunsystemet svækkes ved overdreven desinfektion og brug af værnemidler. Det skyldes, at nyttige bakterier og vira dræbes ved desinfektion, og holdes væk af ansigtsmasker og andre værnemidler. Hvis man så bliver smittet med skadelige bakterier eller vira, så er de gavnlige mikroorganismer i undertal, og der er større risiko for, at de skadelige kommer til at dominere og fremkalde sygdom.
• Judy Mikovits nævnte også, at det gamle medikament Suramin kan afhjælpe autisme (der er en mulig vaccine-bivirkning). Men kemi- og medicinalfirmaet Bayer, der fremstillede dette medikament, har ladet det udgå, så det ikke længere er muligt at skaffe. Suramin blev udviklet tilbage i 1916, og blev bl.a. anvendt mod afrikansk sovesyge.

Reference: Plandemic (26 min. video med danske undertekster)

Læs også: Forebyggelse og behandling af corona-virus

 

WHO (Verdenssundhedsorganisationen under FN) fungerer i praksis som markedsføringsorgan for medicinalindustrien, især vaccineindustrien. De største bidrag til WHO kommer ikke længere fra medlemslandene, men fra medicinalindustrien og deres tilknyttede investorer. Den største bidragsyder er nu Bill and Melinda Gates Foundation, der har investeret massivt i vaccineindustrien og tjent mere på disse investeringer end Bill Gates tjente på Microsoft.

 

Måske har du læst George Orwells klassiker "1984" om et totalitært fremtidsregime med mikrofoner overalt, der overvåger befolkningen, og hvor der er hårde straffe til dem, der er uenige med regimet. I dette regime gøres befolkningen opmærksom på, at lederen "Big Brother" ser dig med sloganet "Big Brother is watching you!" ("Storebror ser dig!")

 

Google forsøger at implementere denne totalitære overvågning i et omfang, som end ikke George Orwell forestillede sig. Idag bruges Google til 92% af alle søgninger på internettet, hvilket har givet dem en monopolagtig status, som de har misbrugt. Det beretter psykolog Robert Epstein om i et nyt interview med Joseph Mercola. Robert Epstein forklarer:

• Google kan "sort-liste" firmaer og websites, så de ikke kommer frem ved søgning på Google. Dette vil også have indflydelse på søgeresultater på visse andre søgemaskiner som Firefox og Safari, der får informationer fra Google. På den måde kan Google forårsage, at firmaer må lukke pga. manglende visning på søgemaskiner og dermed mangel på kunder. Google har bl.a. censureret helse-virksomheder for at fremme medicinalindustrien, som de selv er en del af. Ref.: Google censurerer til fordel for medicinalindustrien.
• Forsøg har vist, at folk har mest tillid til højt rangerende søgeresultater, og ved at manipulere rangering af søgeresultater, kan Google påvirke folks mening om f.eks. politikere op til et valg.
• Google har biler, der kører omkring og fotograferer gader og bygninger til brug for Google Maps. Men disse biler har gjort mere end blot at fotografere. De har også opfanget data fra folks private WIFI. Med en følsom antenne er det muligt at opfange WIFI på større afstand end normalt. Bl.a. The Guardian har skrevet en artikel om det her. Kablet internet i stedet for WIFI kan anbefales.
• Med søgeforslag kan Google manipulere folks mening. Begynder man f.eks. at indtaste navnet på en politiker, så kan Google tilføje søgeforslag som f.eks. "vinder valget", "mister stemmer" eller hvad Google nu ønsker. Robert Epstein fandt, at Googles forslag ikke nødvendigvis svarer til det, som folk ofte søger på i praksis, men i stedet er et budskab, som Google ønsker at fremme.
• Google har bl.a. hjulpet det kinesiske styre med at kontrollere befolkningen vha. favorable søgeresultater.
• Google gemmer din søgehistorik og andre informationer om dig. Mikrofoner og kameraer i computere og smart-phones kan registrere hvad du siger og gør, og lagres hos Google. Andre apparater med internet-tilslutning kan også overvåge dig. F.eks. har Google købt firmaet "Nest", der fremstiller "smarte" termostater. Disse termostater har indbygget mikrofon og nogle modeller også kamera, der kan optage og sende overvågningsdata til Google. Så hvis du f.eks. har en smart-phone, smart-ur, smart termostat eller andet "smart" udstyr på dit badeværelse eller soveværelse, så kan Google følge med i, hvad du foretager dig der.
• Smart-phones med Googles android styresystem overvåger dig også, selvom du er off-line og fjerner SIM-kortet. Overvågningsdata gemmes på din telefon, og når du så på et tidspunkt igen går online, så sendes de lagrede data til Google.
• Android overvåger også, hvor du befinder dig, så Google ved, når du ikke er hjemme, og det vil være nemt at begå et indbrud. Jeg påstår ikke, at Google kommer ud og begår indbrud, men vi har jo før læst om "tys-tys" kilder, der videregiver fortrolige informationer fra IT-firmaer.
• Mængden af information, som Google ligger inde med, er enorm. Google har omkring 3 millioner sider information om hver enkelt amerikaner. Noget lignende er sikkert tilfældet i mange andre lande.

Robert Epstein har forslag til, hvordan man beskytter sit privatliv mod overvågning fra Google:

• Brug ikke gmail. Et godt alternativ er Protonmail. Protonmail krypterer emails under transmission, så ikke engang ansatte hos Protonmail kan læse dem.
• Brug ikke Googles Chrome browser. Epstein anbefaler browseren Brave. Det er også min foretrukne browser. I enkelte tilfælde på visse web-sites kan man komme ud for, at Brave ikke fungerer rigtigt. I de tilfælde anvender jeg Vivaldi, der fås på dansk.
• I stedet for Googles søgemaskine anbefales Swisscows.
• Apples "Siri" frarådes, da den udveksler data med Google.
• Apparater med unødvendig internet-opkopling frarådes. Det drejer sig f.eks. om "smart"-køleskabe, "smart"-pærer og "smart"-termostater. Udover overvågning, så udsender disse apparater også helbredsskadelig mikrobølgestråling, der kan give hovedpine og på sigt fremme cancer og andre alvorlige sygdomme.
• Android smart-phones frarådes. Dog har Blackberry-telefoner en modificeret udgave af android, der beskytter dit privatliv. Robert Epstein benytter selv en Blackberry smart-phone.
• Man kan undgå overvågning ved hjælp af såkaldt VPN-software. VPN står for "Virtual Private Network", og virker ved at sende data krypteret via en anden computer, så Google ikke kan registrere hvem du er, eller hvor du er. Epstein anbefaler Nord VPN.

Robert Epstein ansér Google for at være det mest magtfulde firma i verdenshistorien. Men de er kun magtfulde, så længe, der er nogen, der bruger dem. Det kan vi lave om på ved ikke at bruge dem.

Reference: Joseph Mercolas interview med Robert Epstein i Mercolas nyhedsbrev 10. maj 2020.

Måske bekymrer overvågning dig ikke, men det bør alligevel begrænses på grund af det enorme forbrug af elektricitet og andre resourcer, som det medfører. De store datacentre kræver stadig mere energi for at lagre stadig flere informationer om dig og mig. Ifølge en artikel i Nature, så kan elforbrug til IT stige til over 20% af verdens samlede elforbrug i 2030. Ifølge Ingeniøren, så ventes 20% af Danmarks elforbrug at gå til datacentre i 2030 og stige til 33% i 2040.

Lad os vende den udvikling.

Hvis du har kommentarer til artikler i dette nyhedsbrev, så er du velkommen til at skrive dem i kommentarfelterne på helsemagasinet.dk, hvor artiklerne ligger permanent.

 

God pinse!

 

Niels Christensen

 

Netbutik: Helseudsalg.dk

Nyhedsbrevarkiv og seneste artikler: Helsemagasinet.dk
Sundere opskrifter: Helseopskrifter.dk

Helsevejledning: Helsekonsulenten.dk